Hesnæs Havn Spisehal & Konditori
Nyd din morgenmad, de flotte konditorkager, en let frokost med hjemmebagt brød eller en kold øl i havnen.
Langt ude på Falsters nordøstkyst ligger den idylliske fiskerby Hesnæs med sin lille havn og gode badestrand. Engang var det kun et sted de lokale tog hen, men sådan er det ikke længere.
Havnen er blevet et samlingspunkt for lokale, turister og naturelskere. De kommer fra nær og fjern for at besøge det gamle garnhus midt på havnen. Lystfiskere, cyklister, løbere, vandrefolk, hundeejere og mange andre er glade for området, de smukke stråhuse, den grønne skov og ikke mindst den gode mad og hyggelige stemning.
I Spisehallen - i fiskernes gamle garnhus - bydes der på lette retter, på surdejsbrød, sandwiches, håndmadder, kaffe, te og konditorkager.
Her er også en lille kolonial med de vigtigste råvarer og andet. Her står verden stille for et øjeblik men bølgerne slår mod kajkanten.