Lalandia Kursus-Konferencecenter i Rødby
Konference- og kursusophold i inspirerende og moderne rammer.
Lalandia i Rødby har konference-faciliteter af højeste standard. Digehuset, der er navnet på selskabslokalerne, rummer alt nødvendigt AV-udstyr, har plads til 150 personer og er beliggende med smuk udsigt udover Østersøen. Større konferencer klarer Lalandia også. Biografen med 2 sale kan omdannes til konferencefaciliteter med plads til henholdsvis 220 & 100 personer i hver sal. I sportshallen i Lalandia er det endvidere muligt at samle 700 siddende konferencegæster.
Omgivet af smuk natur og i moderne faciliteter kan Lalandia i Rødby tilbyde kursusophold i inspirerende rammer. Alle lokaler er udstyret med trådløst internet, PC-projector, whiteboard m.m. Mulighed for fuld forplejning i mødelokalerne eller i en af restauranterne i Lalandia.
Hvis ønsket, arrangerer Lalandia i Rødby også den såkaldte ”Lalandiade”, hvor kursusdeltagere kan dyste mod hinanden i forskellige sjove og udfordrende discipliner.
Indkvartering foregår i hyggelige feriehuse med plads til op mod 8 personer i hvert feriehus. Her har deltagerne mulighed for at lave mad og være sammen socialt udover dagens program.