Lalandia i Rødby
Få vandplaskende minder med sjov og spas for familiens vand- og landkrabber i Lalandias feriecenter.
I vandet
Lalandia er bedst kendt for sit tropiske badeland, Aquadome, der giver familien vandsjove fornøjelser i verdensklasse. Vandrutsjebanerne slynger sig rundt, og man får med garanti fart på ned ad de stejle baner. I bølgebassinet går det op og ned, mens der er flere spapools og wellnessoplevelser, når man lige har behov for slappe lidt af i det tropiske omgivelser.
Vandhunde kan også hoppe i Østersøens blå bølge, for den skønne sandstrand ligger blot få meter fra feriecenteret.
På land
Lalandia byder også på Monky Tonky Land, hvor børnene kan tumle og klatre dagen lang.
Og hvis ferien skal gå glidende, går turen til feriecentrets skøjtebane eller på skibakken, hvor det er vinter året rundt. På bowlingbanen kan man tage kegler inden festen på børnediskoteket på Torvet. Hvis man trænger til en god film, kan man tage en tur i Lalandias store biograf.
Hus og hygge
De hyggelige feriehuse ligger i et naturskønt område. De kan lejes fra 3-8 personer, så de er velegnede til en familieferie for flere generationer. Man kan grille på terrassen eller spise på en af de familievenlige restauranter, der byder på alt fra italienske til asiatiske retter.