©  Foto:

Legejunglen

Velkommen til Legejunglen

Kan du li’ vilde ting?

Så kom og leg i Nykøbing Falsters nye Legejungle med 2000 m2 legeareal. og prøv en danmarkspremiere mht. forlystelser.

Tag en vild ridetur på vores Zebrarutschebane, den første af sin art i Danmark. Her er ingen bølger men i stedet ét langt glid.

Vildere?
Så prøv vores Vandfaldsrutschebane der i én stejl vinkel bringer dig vildt hurtigt til gulvet.

Vi har selvfølgelig også installeret vores varemærke fra Slangerup og Slagelse, den berømte tigerrutschebane.

Vi glæder os til at præsentere jer for vores Tubbyslide. Kravl 6 meter op under loftet, sæt dig i en oppustet gummiring og tag et kæmpeglid ned. Falster har også boldkanoner i et godt område med to fontæner man kan fylde med bolde og derefter få dem blæst ud over området. Spidertoweret med sit spind af elastikker er der også blevet plads til. Den børnespisende krokodille står klar til at fylde maven der dog hurtigt tømmes igen når børnene skal have en tur mere.

I Legejunglen Falster kan du også kælke på vores dobbelte Rollerbane, både i sol og regn. Hittet fra Køge, en fodboldbane på 1. sal, har vi gentaget her på mange opfordringer. Trampoliner af den profesionelle slags har vi 4 af der bare venter på at blive brugt.

Alt kan ikke nævnes her, men forhindringsbane, svævebane, bro af ”glas”, forskellige rebbroer, boldrum, klodsrum og meget andet har Falster også. Massagestole til de voksne og mange siddepladser kan vi love jer. De små under 5 år er heller ikke glemt på Falster og igen er vi helt fremme mht nyheder. 2 små trampoliner er der bl.a. placeret i legeområdet for de mindste og 2 forskellige rutschebaner og mange andre aktiviteter.

 

Del dine øjeblikke: