Shelterplads - Dybvig Havn

Fejø - Sydhavsøernes perle! Besøg den største ø i Smålandsfarvandet nord for Lolland. Fejø byder på smuk natur og gastronomiske produkter i topklasse. Snyd ikke dig selv for at at smage på øens mange landskendte lækkerier, såsom cider, most, frugt og frilandskød fra lam og kvæg samt Smålandsfarvandets rejer og fisk.

På shelterpladsen er der et shelter med plads til 5 personer. Der er ikke mulighed for at overnatte i telt.

Shelterpladsen ligger på Dybvig Havn med skøn havudsigt i et fint lille fritidsområde med bænk og petanquebane. Der er bad og toilet på havnen, samt et lille opvaskekøkken der frit kan anvendes.

Der afgår færge fra Kragenæs, klik her for at se færgetiderne. Der kan ikke bestilles plads på færgen i forvejen, så sørg for at møde op i god tid før afgang i højsæsonen. I kan med fordel lade bilen stå på havnen i Kragenæs, og tage rundt på øen til fods eller på cykel. Der er knapt 5,3 km fra færgehavnen til shelterpladsen på Dybvig Havn.

Fejø har sin egen købmand og et lille turistkontor som er åbent i sommermånederne. Derudover er der flere spændende restauranter og caféer – se en liste med information og åbningstider for diverse services på Fejø her.

Læs mere om Dybvig Havn shelterplads på Book en Shelter. Se også en fuld oversigt over Naturlandet Lolland-Falsters mange shelterpladser her.

Få adgang til flere spændende friluftsoplevelser i Naturlandets app.