©  Foto:

Shelterplads - Eged Teglværksgården

Overnat med den smukke udsigt til skov og marker på denne multiplads ved den historiske gård på midtfalster. Her er der rig mulighed for at nyde den skønne natur i fred og idyl.

Multipladsen består af et shelter med plads til 2 personer, en teltplads hvor der maks. kan overnatte 40 personer og 3 parkeringspladser til autocampere.  

Naturen her er enestående, og vi tilbyder gæster et sted hvor de kan føle sig tæt på naturen, og opleve spændende vildt, trækfugle og nogle gange sjældne arter. Der kan overnattes i telt, autocamper og en lille shelter.

Der er en halv hektar natureng til telte, som er fyldt med sommerfugle og blomster om sommeren. De omkringliggende marker har tusindvis af trækfugle om foråret og efteråret. Disse trækfugle tiltrækker havørne og andre rovfugle, som man kan se hvis man er heldig! Området er fredfyldt og helt uden lysforurening. Det gør Eged Teglværksgården til et fantastisk sted at kigge på stjerner og se stjerneskud på skyfri nætter året rundt.

Læs mere om Eged Teglværksgården multiplads på Book en Shelter. Se også en fuld oversigt over Naturlandet Lolland-Falsters mange shelterpladser her.

Få adgang til flere spændende friluftsoplevelser i Naturlandets app.

Del dine øjeblikke: