KØSTEN - Hesnæs Havn til Ulslev Strand
Tag på en vandretur på 16 km langs Falster mest storslået kyststrækning. Ruten tager dig gennem bøgeskovene og helt ud til de stejle skrænter. Du kan finde fossiler på stranden, se solopgange og nyde den endeløse udsigt over Østersøen.

Om etape 2
Vandreruten fra Hesnæs Havn følger trampespor og stier langs kysten med de store Corselitze-skove på den ene side og Østersøen på den anden. Bøgetræerne står helt helt ud til de stejle skrænter, og derfor kan der ligge nedfaldne træer på strandene.
Skovene og strandene byder på et rigt plante- og dyreliv med gode muligheder for at opleve hav- og rovfugle samt råvildt. Undervejs passerer du flere historiske steder og gamle feriekolonier tæt ved stranden, som vidner om livet langs Falsters østkyst gennem generationer.
Ruten veksler mellem åbne udsigter over Østersøen, tætte skovpartier og fredelige naturstrækninger langt fra by og trafik. Ruten er lettere kuperet uden stejle stigninger, og flere steder undervejs findes bordbænkesæt og opholdsmuligheder. Skovene er privatejede, og al færdsel sker på eget ansvar.
Oplevelser på etapen

Hesnæs Havn

Hesnæs Strand

Pomle Nakke Traktørsted

Halskov Vænge

Donnemose Feriekoloni

Generalens Lysthus

Sønder Alslev Strand
Fakta om etapen
Få svar på ofte stillede spørgsmål om vandreruten fra Hesnæs Havn til Ulslev Strand.
Hvor lang er KØSTEN etape 2?
Etape 2 af KØSTEN fra Hesnæs Havn til Ulslev Strand er 16 km.
Ønsker du at gå en del af etape 2, kan du starte eller slutte ved Bregninge Strand, hvor der også er en parkeringsplads.
Hvor lang tid tager det at gå etape 2 af KØSTEN?
Det tager 4-5 timer uden pause at gå etapen på 16 km fra Hesnæs Havn til Ulslev Strand.
Hvor finder jeg vand og toiletter?
Undervejs er der adgang til toiletter, vand og bordbænkesæt til pauser og din medbragte madpakke.
Hvor finder jeg gpx-filer for ruterne?
Du kan downloade gpx-filer for alle etaper på vandreruten KØSTEN her.
GPX: Etape 1 - Stubbekøbing Havn til Hesnæs Havn
GPX: Etape 2 - Hesnæs Havn til Ulslev Strand
Er KØSTEN egnet til barnevogn og kørestol?
Rute 1 og rute 2 er ikke egnet til barnevogn og kørestol, men rute 3 og rute 4 er egnet til barnevogn og kørestol.

Naturlandet App
Download appen Naturlandet og bliv inspireret til ture i naturen. Ruterne i appen tager dig gennem Lolland-Falsters natur og oplevelser undervejs.
Download Naturlandet App



