©  Foto:

Hesnæs Strand

Hesnæs Vig ligger i det smukke Hesnæs Naturområde. Sandstranden strækker sig fra Hesnæs Havn og fortsætter langs dæmningen et stykke forbi Pomle Nakke. 

På klinten ligger Pomle Nakke Traktørsted, hvor der er plads både inde og ude til god kaffe og kage, is, en kold øl eller et godt glas vin. Der trakteres med lette og større retter med lokale råvarer.

Der er mulighed for parkering ved skovens start og flere steder langs dæmningen. Mellem starten af skoven og Pomle Nakke er nøgen(sol)badning tilladt, når stranden ikke er overfyldt.

Del dine øjeblikke: