KØSTEN - Stubbekøbing Havn til Hesnæs Havn
Din vandretur starter i Stubbekøbing, hvorfra du vandrer langs Falsters nordøstkyst. Ruten er 16 km og tager dig gennem åbne kyststrækninger og et dige fra 1854 ved Grønsund.

Om etape 1
Din vandretur starter i Stubbekøbing, en gammel købstad med en hyggelig havn, hvorfra færgen Ida sejler til Bogø.
Fra Stubbekøbing vandrer du langs Falsters smukke nordøstkyst, med små sommerhusområder, åbne kyststrækninger og et gammelt dige fra 1854 ved Grønsund. Flere steder åbner landskabet sig med kig over vandet mod Bogø og Møn, mens små veje og stier fører dig videre gennem områder med både natur og kulturhistorie tæt på kysten.
Cirka halvvejs ændrer landskabet karakter og ruten fører gennem de store Corselitze-skove hvor bøgetræerne står helt ud til skrænterne mod Østersøen. Ruten er lettere kuperet med stejle stigninger og veksler mellem stier, skovveje og mindre asfaltveje.
Oplevelser på etapen

Stubbekøbing Havn

Søborgdiget

Marie Grubbes Hus

Opfinderen Peter L. Jensen

Skansen

Hestehoved Fyr

Ørnehøj - Corselitze Skov

Hesnæs Havn
Fakta om etapen
Få svar på ofte stillede spørgsmål om vandreruten fra Stubbekøbing havn til Hesnæs Havn.
Hvor lang er KØSTEN etape 1?
Etape 1 af KØSTEN fra Stubbekøbing Havn til Hesnæs Havn er 16 km.
Ønsker du at gå en del af etape 1, kan du starte eller slutte vest for Næsgaard, hvor der både er parkeringsplads og busforbindelse i nærheden.
Hvor lang tid tager det at gå etape 1 af KØSTEN?
Det tager 4-5 timer uden pause at gå etapen på 16 km fra Stubbekøbing Havn til Hesnæs Havn.
Hvor finder jeg vand og toiletter på KØSTEN etape 1?
Du finder Vand og toiletter flere steder langs etape 1.
Hvor finder jeg gpx-filer for ruterne?
Du kan downloade gpx-filer for alle etaper på vandreruten KØSTEN her.
GPX: Etape 1 - Stubbekøbing Havn til Hesnæs Havn
GPX: Etape 2 - Hesnæs Havn til Ulslev Strand
Er KØSTEN egnet til barnevogn og kørestol?
Rute 1 og rute 2 er ikke egnet til barnevogn og kørestol, men rute 3 og rute 4 er egnet til barnevogn og kørestol.

Naturlandet App
Download appen Naturlandet og bliv inspireret til ture i naturen. Ruterne i appen tager dig gennem Lolland-Falsters natur og oplevelser undervejs.
Download Naturlandet App



