VisitLolland-Falster

KØSTEN - Ulslev Strand til Bøtøskoven

Oplev en historisk vandrerute langs gamle husmandskolonier, en af Danmarks bedste strande og imponerende dige, der blev anlagt efter stormfloden i 1872. 

Dronefoto af Marielyst Strand og Bøtø skoven
Foto: Daniel Villadsen

Om etape 3

Etape 3 af KØSTEN tager dig langs den vidtstrakte Østersøkyst og tæt på det oprindelige Marielyst, som har tiltrukket feriegæster siden starten af 1900-tallet. Undervejs kommer du gennem beskyttede skov- og naturområder. 

Ruten følger hovedsageligt grusstier gennem et åbent kystlandskab, hvor erosionsskrænterne gradvist forsvinder og afløses af Det Falsterske Dige med udsigt over Østersøen. 

Du går en forholdsvis flad rute, men du mærker alligevel landskabets naturlige stigninger flere steder. Der er adgang til stranden på store dele af ruten. Ved Ulslev Strand kan du tage trappen ned til den brede sandstrand med gode muligheder for både badning og fiskeri. Når du kommer til Marielyst vil du opleve en badestrand der flere gange er kåret til Danmarks bedste badestrand.

Flere steder på ruten kan du tage en pause og nyde udsigten over havet. 

Langs ruten finder du både toiletter og adgang til vand, og der er mulighed for overnatte på shelterpladser langs ruten. I Marielyst er der også gode muligheder for overnatning, indkøb og spisesteder.

Oplevelser på etapen

Husmandskoloni
Foto: Business Lolland-Falster

Husmandskolonien ved Ulslev Strand

Oplev et særligt kulturlandskab ved Ulslev Strand, hvor gamle husmandssteder, markveje og udsigten over Østersøen fortæller om livet tæt på kysten.
Læs mereLæs mere "Husmandskolonien ved Ulslev Strand"
Havlykke Strand
Foto: Visit Lolland-Falster

Havlykke Strand overnatningsplads

Overnat tæt på kysten ved Havlykke Strand, hvor to shelters, teltplads og bålsted giver mulighed for en enkel nat i naturen langs KØSTEN vandrerute.
Læs mereLæs mere "Havlykke Strand overnatningsplads"
Det Falsterske Dige
Foto: Daniel Villadsen

Det Falsterske Dige

Følg Det Falsterske Dige langs kysten og oplev udsigten over Østersøen, det inddæmmede landskab og sporene efter stormfloden i 1872.
Læs mereLæs mere "Det Falsterske Dige"
Ulslev Strand
Foto: Daniel Villadsen

Ulslev Strand

Hold pause ved Ulslev Strand, hvor skoven møder Østersøen. Her finder du strand, naturlegeplads, picnicfaciliteter og bålsted tæt på KØSTEN vandrerute.
Læs mereLæs mere "Ulslev Strand"
Digeparken
Foto: BEST Production

Digeparken ved Marielyst

Gå på opdagelse i Digeparkens feriehistorie ved Marielyst, hvor en teltplads fra 1930’erne udviklede sig til et af områdets ældste og særlige sommerhusmiljøer.
Læs mereLæs mere "Digeparken ved Marielyst"
Marielyst strand sommer
Foto: Patrick Kirkby

Marielyst

Oplev den unikke kombination af vild natur, 20 km lang, hvid og børnevenlig badestrand, den over 100 år gamle badeby og det hele omgivet af aktiviteter for hele familien.
Bøtø – naturområde
Foto: Visit Lolland-Falster

Bøtø – naturområde

Oplev Sydfalsters vilde natur i det rolige område ved Bøtø, hvor naturens gang kan følges i den vilde skov og langs den skønne strand.
Læs mereLæs mere "Bøtø – naturområde"
Fuglereservatet - Bøtø Nor
Foto: Visit Lolland-Falster

Fuglereservatet - Bøtø Nor

Fuglereservatet Bøtø Nor er et stort vådområde bestående af lavvandede søer, enge og rørskove og er et vigtigt sted for fuglene, særligt om efteråret. Men hele året rundt kan du få spændende oplevelser.
Læs mereLæs mere "Fuglereservatet - Bøtø Nor"
Download
Rutekort over KØSTEN etape 3

Rutekort etape 3

Download
Foto: Guldborgsund Kommune

Fakta om etapen

Få svar på ofte stillede spørgsmål om vandreruten fra Ulslev Strand til Bøtø skoven.

Hvor lang er KØSTEN etape 3?

Etape 3 af KØSTEN er 15 km. Etapen starter ved Ulslev Strand og og ender ved Bøtøskoven nær feriebyen Marielyst.

Hvor lang tid tager det at gå etape 3 af KØSTEN?

Det tager 4-5 timer uden pause at gå vandreruten på 15 km fra Ulslev Strand til Bøtøskoven.

Hvor finder jeg vand og toiletter?

Undervejs er der adgang til toiletter, vand og bordbænkesæt til pauser og din medbragte madpakke.

Er KØSTEN egnet til barnevogn og kørestol?

Rute 1 og rute 2 er ikke egnet til barnevogn og kørestol, men rute 3 og rute 4 er egnet til barnevogn og kørestol.

Hvor finder jeg gpx-filer for ruterne?
Naturlandet app
Foto: Naturlandet

Naturlandet App

Download appen Naturlandet og bliv inspireret til ture i naturen. Ruterne i appen tager dig gennem Lolland-Falsters natur og oplevelser undervejs.

Download Naturlandet App

Se alle etaper