Surfspots
Om du er kitesurfer, windsurfer eller foretrækker SUP, har Sydhavsøerne et hav af muligheder for både nybegyndere og øvede.

Foto: Surfcenter Falster

Foto: Visit Lolland-Falster
Surfspot: Kramnitze Strand
Dejlig sand badestrand. Det surfes øst for badebroen. Der bliver hurtigt dybt så ikke velegnet for begyndere. Bedste bølge spot på Lolland. Camping: Western Camp.

Foto: Visit Lolland-Falster
Surfspot: Hestehovedet (Nakskov Fjord)
Ved Hestehovedet surfer man syd for Nakskov Fjord Camping ud for restaurant Fjorden ud fra sandstranden. Der er ofte god vind ved Hestehovedet.

Foto: Visit Lolland-Falster
Surfspot: Albuen (Nakskov Fjord)
Man surfer ud i Søndernor ved Albuen Camping i Nakskov Fjord med adgang fra parkeringspladsen. Meget sikkert stort lavvandsområde i fjorden. Det er kun tilladt at sætte surfboardet i vandet ud fra digesiden (ikke Albuetangen).

Foto: Visit Lolland-Falster
Surfspot: Elkenøre Strand
Nord for Marielyst centrum. Man surfer ud fra den brede sandstrand. Små til mellemstore bølger mellem sandrevlerne ved kraftig østen vind. Tilrigning på græs i læ af klitterne. Vindretninger: NØ – Ø – S - SV. Faciliteter: Parkering, Toilet

Foto: Visit Lolland-Falster

Foto: Visit Lolland-Falster
Surfspot: Holten Strand (Vantore)
Ved Holten Strand er der en badebro, man surfer dog ud fra kysten. Stort lavvandsområde perfekt for nybegyndere. Man skal være lidt opmærksom på sten. Vantore er velegnet for hele familien.




