VisitLolland-Falster

Femern udstillingscenter i Rødbyhavn

Besøg det flotte udstillingscenter i Rødbyhavn og følg med i det store bygningsværk - nemlig verdens længste sænketunnel - som skal forbinde Danmark og Tyskland.  

Femern A/S har åbnet udstillingscenter i Rødbyhavn, hvor nysgerrige inviteres helt tæt på Femern-byggeriet. Frem mod 2029 skal verdens længste sænke-tunnel til biler og tog bygges, og det enorme byggeprojekt bliver her skildret en flot udstilling i både billeder, modeller og på film. Centeret er altid bemandet med personlige guider, som kan understøtte udstillingen og fortælle om projektet i detaljer samt svar på spørgsmål fra gæsterne. Der er åbent hver dag med åbningstider, som kan ses her.

Tunnelen, som vil blive 18 km lang, kommer til at gå fra Rødbyhavn til Femern, og bevirker, at man i fremtiden vil kunne køre fra Danmark til Tyskland på 10 min. i bil eller 7 min. i tog. Hvert tunnel-element bliver 217 meter langt og vejer 73.000 tons. Disse vil blive bygget på en nye element-fabrik i store haller, der er mere end 30 meter høje, for derefter at blive trukket ud på havet og sænket ned i en rende på havbunden. 

Uden for er der en flot legeplads med fri adgang til leg og hygge for både børn og voksne. 

Der er gratis entré.

Efter besøget anbefales det også at køre ud til udsigtsplatformen på Gl. Badevej, hvor man kan se ud over området. Her kan man følge den mere fysiske aktivet i byggeriet og se den aktuelle status i dele af projektet.