
Frederiksminde
Oplev naturens ro på Frederiksminde
Kom og oplev den idylliske gård Frederiksminde, som ligger smukt omgivet af skov og små søer på Lolland. Når du træder ind, mærker du straks den varme og indbydende atmosfære. Husets størrelse til trods, oser det af hygge, og stress og jag forsvinder med det samme. På terrassen kan du nyde en forfriskende drink og lade dig opsluge af den betagende udsigt. Det er umuligt ikke at føle sig hjemme og finde ro i de smukke omgivelser.
Gården, som har været i familiens eje gennem fire generationer, har gennemgået en indvendig totalrenovering de sidste syv år. Huset er indrettet med passion og respekt for den oprindelige arkitektur, stil og ånd.
Området omkring gården byder på rig mulighed for at opleve naturens mangfoldighed. Udforsk de omkringliggende skove, hvor du kan spotte fugle, fasaner og råvildt. Tag en rotur i båden og observer guldsmede, sommerfugle og frøer. Hvis du er frisk, kan du tage en dukkert i søen, eller hvis søen er fryset til, er der skøjter i næsten alle størrelser.
På bålpladsen i skoven er der mulighed for at lave pandekager og snobrød, og du kan også hilse på hestene, som går på folden tæt på huset. Rosa og Viola, de to gårdkatte, er meget kælne, selvom de bor udenfor.
Som gæst får du hele huset og de omkringliggende omgivelser for dig selv – en perfekt ramme for ro, afslapning og naturens skønhed.