
© Foto:
Gedser Vandtårn
Grundet COVID-19 er Gedser Vandtårn desværre lukket i sæsonen 2020.
Gedser Vandtårn er landets sydligste vandtårn med storslået udsigt over færgehavn, by og omegn.
Gedser Vandtårn blev opført i 1912 og virkede som et nødvendigt led i byens vandforsyning indtil 1966. I 1994 påbegyndtes en renovering og besøgende kan nu komme og nyde den storslåede udsigt over Gedser by, færgehavnen og den nærmeste omegn. Mulighed for fine fotooptagelser.
På tirsdage er der loppemarked fra 11 - 17. Nærmere besked kan fås på turistinformationen.
I vinterhalvåret kan tårnet besøges efter aftale.