VisitLolland-Falster

KØSTEN - Etape 4

KØSTEN Etape 4 byder på en 16,5 kilometer vandrerute gennem Bøtøskovens vilde natur til Danmarks sydligste punkt.Ruten følger stier og mindre veje gennem skov, langs diger og går i sporene på istid, fugletræk, krig og jernbanehistorie.

Børn, Venner, Min partner
Gedser
Lolland-Falster, Sydsjælland og øerne
Ture på egen hånd
Foto: Claire Droppert
Marielyst
Foto: Jonas Bonde

Etape 4 følger grusstier og skovveje gennem Bøtø Skov samt mindre veje på de sidste kilometer mod Gedser. Undervejs veksler landskabet mellem skov, åbne enge, diger og kystnære strækninger med udsigt over Østersøen. Flere steder på ruten findes bordbænkesæt og opholdsmuligheder, og i Bøtøskoven er der gode chancer for at opleve både fugle, sommerfugle, vilde heste oggræssende kvæg.


Etapen passerer nogle af Falsters vigtigste lokaliteter for fugletræk og kommer forbi både Gedser Odde og Danmarks sydligste punkt. Samtidig fortæller seværdighederne historien om områdets rolle under istiden, Anden Verdenskrig, den kolde krig og den tidligere tog- og færgeforbindelse til Europa.


I Gedser findes indkøb, spisesteder og flere overnatningsmuligheder. Ved lystbådehavnen er der shelter- og teltplads samt adgang til strand, toiletter og øvrige faciliteter. Al færdsel sker på eget ansvar, og de vilde heste og kvæg i naturreservatet skal opleves på afstand og må ikke fodres.


Find flere oplevelser på ruten i app’en ”Naturlandet”, på Visit Lolland-Falsters hjemmeside samt på hos vores turistinformationer.

Læs mere
Faciliteter
  • Del af rute
Downloads

Find vej

Bøtøvej 295

4873 Væggerløse

Find vej
Loading map...

Sidst opdateret af::Visit Lolland-Falsterinfo@visitlf.dk

Relaterede produkter