Shelterplads - Hirbosøerne
Ved Rødbyhavn på Sydlolland er der ved den nordligste søbred etableret en flot shelterplads, i et fint lille område med søer, som er hyggeligt omgivet af træer og buskads.
Pladsen består af to rummelige sheltere med plads til 5 personer i hver. Der er ikke teltplads.
Der er bålplads og et moderne, lugtfrit muldtoilet få meter fra shelterpladsen. Husk dit fiskeudstyr, for du kan let bruge mange timer på at fiske i søerne – sørg for at følge anvisningerne på de opsatte skilte.
På Rødby Færge station er der bus mod Holeby og Maribo, samt togbusser til Nykøbing Falster. Sørg for at tjekke Rejseplanen, da der er særdeles meget sporarbejde i forbindelse med etablering af Femernforbindelsen. Hvis du skal videre med færgen, så kan du se færgetiderne og købe billet hos Scandlines.
Restaurant Marni, som ligger i Rødbyhavn, tilbyder 10% rabat (ekskl. drikkevarer) mod fremvisning af kvittering.
Læs mere om Hirbosøernes shelterplads på Book en Shelter. Se også en fuld oversigt over Naturlandet Lolland-Falsters mange shelterpladser her.