
2010 Vin & Velsmag
Oplev et stort udvalg af lokale og nationale specialiteter. 2010 Vin & Velsmag anses af mange for at være en af Danmarks smukkeste vinhandlere.
Træd ind i en slikbutik for voksne – et paradis af nøje udvalgte vine, spiritus og øl samt delikatesser som chokolade, lakrids, kaffe, te og meget mere. Uanset om du er vinentusiast, øl-connaisseur eller på jagt efter den perfekte gave, finder du noget helt særligt i 2010 Vin & Velsmag.
Fokus på lokale specialiteter
Med fokus på lokale produkter skabes en autentisk og unik oplevelse, hvor smag og kvalitet går hånd i hånd. Du kan blandt andet opleve og smage specialøl fra Krenkerup Bryggeri & Traktørsted og spiritus fra Falster Destilleri & Bryghus.
Er du mere til vin kan du udforske det enorme udvalg af vine fra alle verdens vigtigste vinlande. Heriblandt også fra lokale vinproducenter som Østergaard Vinmageri.
Personalet er alle uddannet sommerlie og står klar til at rådgive og hjælpe dig med at finde den perfekte vin til en sommeraften på terrassen i sommerhuset eller foran pejsen.
En oplevelse i særklasse for dig med en passion for velsmag.
Du kan også blive klogere på vin og udforske dine sanser til et af 2010 Vin & Velsmags mange events. Læs mere om butikkens events.