VisitLolland-Falster

De gamle Huse – Frilandsmuseet i Maribo

Træd tilbage i tiden og oplev Lolland-Falsters historie i De Gamle Huse, et frilandsmuseum i hjertet af Naturpark Maribosøerne. 

De gamle huse - Frilandsmuseet
Maribo, Sydsjælland og øerne
Museer
Foto: Rune Johansen

Træd 200 år tilbage i tiden og oplev livet på landet i 1800-tallet, når du besøger Frilandsmuseet De Gamle Huse. Her kan du gå på opdagelse i de autentiske stråtækte bindingsværkshuse fra Lolland-Falster og få et indblik i, hvordan almindelige mennesker levede og arbejdede i gamle dage. Med originale genstande og små scenarier bliver hverdagens livsvilkår levende og nærværende.

Museet er ikke kun en rejse i tid, men også en oplevelse for alle sanser. Gå på opdagelse i livet hos bondemanden, husmanden, præsten, skolelæreren og smeden.

Du kan også prøve kræfter med gamle landsbylege eller udfordre dig selv og familien i Frilandsquizzen. 

En oplevelse for hele familien

Frilandsmuseet De Gamle Huse er en ideel oplevelse for hele familien, med særlige aktiviteter og arrangementer i løbet af sæsonen. Du kan blandt andet være håndværker for en dag, hvor du prøver kræfter med at kalke, flette hegn eller lerkline som i gamle dage. 

De Gamle Huse inviterer også op til en tur i og omkring Naturpark Maribosøerne, hvor du kan opleve enestående natur, der blandt andet byder på Danmarks mest ørige søer, unikt fugleliv, smukke herregårdslandskaber og meget mere. 

Er du sulten, kan du nyde medbragt mad og drikke eller bestille lækre retter hos museet. Uanset om du er der for historien, aktiviteterne eller naturen, inviterer De Gamle Huse til en særlig oplevelse. 

I løbet af sæsonen er der særlige aktiviteter for hele familien. Se programmet for museets aktiviteter i museets kalender.

Besøg også Museum Lolland-Falsters øvrige oplevelsessteder.

Stiftsmuseet i Maribo kan du møde stenalderpigen Lola og opleve fortællingen om de første mennesker på Lolland-Falster samt museets imponerende samling af middelalderlige krucifikser. På Museum Obscurum i Nykøbing Falster udfordres sanserne med optiske illusioner, skæve rum og interaktive oplevelser for både børn og voksne. Reventlow-Museet Pederstrup byder på autentiske herregårdsinteriører og fortællinger om familien Reventlow og livet på herregården omkring år 1800. Lige ved siden af ligger den idylliske Reventlowpark med gamle træer, grønne stier og historiske omgivelser, som indbyder til en rolig gåtur.

Læs mere
Kontaktoplysninger
Faciliteter
  • Aktiv deltagelse mulig
  • Aktivitetsmuligheder for børn
  • Medbragt mad er tilladt
  • Living history
  • Museumsbutik/Kiosk
  • Parkeringsplads for busser

Find vej

Meinckes Vej 5

4930 Maribo

Loading map...

Sidst opdateret af::Visit Lolland-Falsterinfo@visitlf.dk

Relaterede produkter