©  Foto:

Golf & Fun Park

Et slaraffenland af sjove aktiviteter, hvor familien kan komme ud og lege og spille sammen eller hver for sig i Danmarks største golfpark. 

Golf i alle afskygninger

I Golf & Fun Park kan du spille mange variationer af golf; 9 og 18 hullers adventure minigolf på en superflot bane med søer og vandløb, fodboldgolf, frisbeegolf, håndboldgolf eller japansk parkgolf.

Den naturskønne bane, der bruges til fodbold-frisbee og håndboldgolf er 2 km lang og dermed Danmarks længste. Benyt gerne vores multi eller beachsoccer bane som er klar med masser af sand!

Bumperball, baseball, segway og padel

Har du prøvet at spille fodbold iført en oppustelig Bumperball? Med den kan du spille fodbold, bumpe ind i dine venner og trille rundt på banen. Det er hamrende sjovt! Du kan gå en tur i baseballburet og hamre bolde afsted med op til 75km i timen. Du Kan også spille fodboldpool eller tag en tur på de sjove segways.Vi har selvfølgelig også det populær padel tennis!

Også for de små

For de små har Golf & Fun Park en fin westernby med guldgravning og tipi, en dejlig legeplads med trampolin,hoppepude, vandleg,  el-biler og aktivitetshus med masser af lego.

Når I ikke kan mere, er det tid til en forfriskning i skyggen på den overdækkede terrasse eller havestue, hvor I kan købe is, mad og lidt at drikke eller nyde jeres medbragte mad og bruge stedets grillpladser.

Golf & Fun Park er et alletiders sted til en sjov dag.

Del dine øjeblikke: