VisitLolland-Falster

Restaurant Fjorden

Havudsigt og lækker mad i skøn forening.

Udsigt over Nakskov Fjord
Sæt dig til rette inde eller ude og mærk den boblende glæde ved at spise lækkert mad på et sted med en helt enestående udsigt over Nakskov Fjord. Her kan du spise, mens du betragter lystbådene glide forbi på vandet, svanerne lette, eller du kan lade blikket dvæle ved de grønne øer og halvøer i det blå hav.  

Restauranten har både frokost og aftensmad à la carte, og man kan vælge mellem forskellige klassiske retter med og uden fisk – og også vegansk. Her bliver brugt masser af lokale råvarer så som frisk fisk fra Langø, og alt er lavet fra bunden. Se menukort her

Restaurant Fjorden er handicapvenlig med elevatorlift, handicaptoilet og gode parkeringsforhold.

Solnedgang og nærmiljø
Restaurantens beliggenhed på den lollandske vestkyst betyder, at man kan opleve de mest fantastiske solnedgange herfra.

I gåafstand fra restauranten ligger Hestehovedet Strand med sin ikoniske badebro, Nakskov Fjord Camping og lystbådehavnen.

Se Restaurant Fjordens åbningstider her.