©  Foto:

Shelterplads - Sandager Havn

Sydlolland har flere dejlige havne, en af dem af Sandager Havn, hvor du finder denne lækre shelter- og teltplads.

Shelterpladsen består af en shelter med plads til 5 overnattende gæster.

Omgivet af smuk natur langs Lollands sydkyst finder du denne hyggelige lille havn. Sandager Havn er en traditionel landsbyhavn, hvor der er opført en shelterplads i et stille hjørne, med direkte udsigt over havet og de mange små holme. Der er bålplads med bænk i direkte tilknytning til shelterpladsen, samt mulighed for at benytte havnens fine faciliteter, såsom toilet, drikkevand, strømstik og flydebro til kajakker. Derudover, så er der mulighed for at slå telt op på græsplænen langs havnekanten.

Hvis du har brug for at handle ind, så ligger Olsens Kiosk og Købmandsgården i Øster Ulslev knapt 5 km nord for Sandager Havn. Derudover er der lidt mindre end 9 km ind til landsbyen Errindlev, som har en den lokal købmand, der har åbent alle ugens dage.

Læs mere om Sandager shelterplads på Book en Shelter. Se også en fuld oversigt over Naturlandet Lolland-Falsters mange shelterpladser her.

Få adgang til flere spændende friluftsoplevelser i Naturlandets app.

Del dine øjeblikke: