©  Foto:

Skovens Hus Corselitze

Kom og besøg Skovens Hus Corselitze på Corselitze Herregård og få inspiration til vandreture i skoven og de mange kulturhistoriske perler i området. Infocenteret er åbent året rundt!

Infocenteret er en del af Skovens Hus Corselitze, som også omfatter Skovbrugsmagasinet og Corselitze herregårdshave.

I infocenteret får du en introduktion til skovens rolle i den grønne omstilling og information om områdets mange attraktioner. Her er borde og stole, så du kan slå dig ned og spise frokost eller søge ly, hvis vejret driller. Du er også velkommen til at gå en tur i den skønne herregårdshave, som ligger lige ved siden af.

Såvel Infocenter som herregårdshaven er åbent året rundt mellem kl. 9-18.

 

Skovbrugsmagasinet, der ligger overfor Infocenteret, rummer en unik samling af skovbrugsredskaber, der fortæller historien om skoven og de mennesker, der har arbejdet der, igennem generationer. Samlingen er udstillet i den fredede hestestald fra 1780, hvor du også kan opleve det autentiske kulturmiljø og se hvordan karlene på herregården boede.

Skovbrugsmagasinet er åbent for offentligheden to gange årligt, på Skovens Dag i marts og på Naturens Dag i september – se hjemmesiden og sociale medier for nærmere informationer om aktiviteter og muligheden for at bestille guidede rundvisninger.