©  Foto:

Vandretur: Bøtøskoven - 5 km

Oplev vilde heste, græssende kvæg og et unikt fugle- og insektliv! Du kan opleve vilde Konikheste og Skotsk højlandskvæg på nært hold. Hold øje med havørnen, der yngler i området og kig efter de sjældne sommerfugle Sort Ildfugl og Spejlbredpande. Du vil på ruten komme igennem varieret landskab med både skov og åbne sletter. Kortere strækninger på ruten foregår på plankesti.

En tur igennem Bøtøskoven byder på mange skønne oplevelser. På vandreruten gennem skoven er der skilte, der fortæller lidt om nogle højdepunkter på ruten. Læs fx om fårevaskepladsen eller om de sjældne sommerfugle.
Hold minimum 50 meters afstand til dyrerne og kom ikke i mellem dem. Dyrene må ikke fodres, og hold altid din hund i snor.

Følg ruten i appen Naturlandet Lolland-Falster, så får du endnu flere oplevelser undervejs! Du finder ruten under vandreruter i kategorien "Det bedste fra Naturlandet" i appen.

Del dine øjeblikke: