Vandretur: Rundt om Nysted - 7 km
Besøg denne hyggelige kultur- og natursti som går hele vejen rundt om Nysted. Du kan opleve alt fra dejlige badestrand til et smukt slot, med mange spændende kulturoplevelser undervejs.
Ruten følger kysten med udsigt til Aalholm slot, når man går fra havneområdet til Skansen og til en lille badestrand. Herefter går man langs byranden mod øst, hvor man kommer forbi kirkegården og Klostermosen. Inden man kommer tilbage til kysten kommer man forbi vandtårnet.
Turen går på stier af forskellig karakter med græs- eller grusbelægning og på en kort strækning følges en offentlig vej. Turen egner sig ikke til kørestole.
Følg ruten i appen Naturlandet Lolland-Falster, så får du endnu flere oplevelser undervejs! Du finder ruten under vandreruter i kategorien "Det bedste fra Naturlandet" i appen.