
Foto: Robin Skjoldborg
Nakskov
Smukt i enden af Nakskov Fjord ligger Lollands største by Nakskov. Nyd en gåtur i de hyggelige stræder og gader med gamle huse og gode shoppingmuligheder.
Oplevelser i Nakskov
Lollands største by
Nakskov er en autentisk og velbevaret middelalderby med et hyggeligt handelsliv, charmerende gader og stræder og masser af historie. Her kan du kombinere aktivt byliv med fantastiske naturoplevelser.
Nakskov Skibs- og Søfartsmuseeum
Dyk ned i Nakskovs søfartstraditioner blandt skibsmodellerne på Nakskov Skibs- og Søfartsmuseum. Bliv klogere på livet til søs, skibsbygning og søfartens betydning for lokalområdet.
Naturpark Nakskov Fjord
Oplev Danmarks ø-rigeste fjord – et unikt naturområde med mulighed for masser af herlige aktiviteter. Tag en tur med postbåden Vesta, kør en cykeltur langs fjorden eller gå en tur ud på Albuen.
Frederiksdal Kirsebærvin
Besøg Frederiksdal Kirsebærvin hvor der produceres vin af kirsebær efter samme principper, som er brugt i århundreders produktion af druevin. Oplev stemningen, smag vinene og køb en lækker kvalitetsvin med hjem.
Kræmmerhuset
Lige over for klokketårnet finder du den hyggelige butik Kræmmerhuset. Sortimentet er et bredt udvalg af kvalitetsvarer, dansk mode, brugskunst, småmøbler og tekstiler samt lækre lokale specialiteter og delikatesser.
Historiens Hus Nakskov
Her vækkes Nakskovs historie til live. Du møder fortællinger om mennesker, liv og forandring gennem århundreder. Historiens Hus Nakskov er et mødested for historieelskere, nysgerrige rejsende og hele familien.
Ude i det fri
Hestehovedet Strand
Tilbring en afslappende dag på Hestehovedet Strand med den ikoniske badebro. Der er lavt vand og en spændende legeplads, så stranden er perfekt til børn og har i øvrigt gode adgangsforhold for kørestolsbrugere.
Kitesurf & Paddle Lolland
Vandsportscentret ved Hestehovedet åbner mulighed for at prøve en lang række vandsportsgrene. Du kan både leje udstyr, komme på guidede ture og deltage i kurser, uanset om du er nybegynder eller erfaren på vandet.
Legeplads på Hestehovedet
Lad børnene udfordre deres motorik på den store sælmor og hendes unge, med hop i krabbe- og muslingetrampoliner og klatring på en sildestime. Der er lys på legepladsen, så den kan også bruges i mørke.
Spis og sov godt
Langø Grill og Fiskebar
Husk at bestille bord! Der er nemlig ofte fyldt på Langø Grill og Fiskebar. Deres lækre fiskeretter, is og cocktails er meget populære, både blandt lokale og turister.
Spisesteder
Din sult stilles let på en af Nakskovs mange restauranter eller caféer. Her bydes på et bredt udvalg af mad, kaffe og kage. Find spisestedet der passer til lige dine smagsløg.
Overnatning
Om du er til hotel eller camping, luksus eller budget, om du vil sove midt i naturen eller midt i byen - så har Nakskov og omegn et overnatningssted for dig.
Andre oplevelser
Events
Se det hele
Bliv inspireret af vores online turistkatalog
og kig på de mange events i kalenderen.