Vores flade landskab og lange kystlinjer er oplagt til aktiviteter både til lands, til vands og i luften – tag fx cyklen langs Østersøruten eller udforsk terrænet på vandreruterne.
Med mere end 600 kilometer kystlinie er Lolland-Falster den perfekte cykel-destination. Der er timevis af smukke oplevelser på den tohjulede. Har du ikke din egen cykel, kan du leje en flere steder på Sydhavsøerne.
Oplev storslået natur, smukke kyster, de lollandske alper – og kulturelle perler med vandrestøvler på. Lolland-Falster byder på mange smukke ruter for både den trænede hiker og for dig, der vil et par timer ud i det fri.
Besøg en af Lolland-Falsters 5 golfbaner, eller tag på Golf & Go’Nat ophold – et pakkeophold der inkluderer golf på forskellige baner og overnatning på hyggelige hoteller til favorable priser.
Hop med på bølgen ved nogle af landets bedste surfområder. Om du er en habil kitesurfer eller nysgerrig på SUP, er her mange muligheder på vandet for både øvede og nybegyndere.
Omgivet af vand på alle sider og med en kystlinje, der er over 600 km lang, er Lolland-Falster lidt af et lystfiskerparadis. Mange muligheder for både sø-, å- og fjordfiskere, ligesom vi har flere Put & Take søer.
Smålandsfarvandets mange fredelige småøer og hyggelige havne gør vandet omkring Lolland-Falster til en perle for lystsejlere af enhver slags. Her giver begrebet "øhop" virkelig mening, for selv på en dagtur kan du nå at indtage adskillige øer.
Med Lolland-Falsters lange kystlinje, er der selvsagt strand nok til alle – også på en varm sommerdag. De fleste strande er meget børnevenlige med hvidt sand, og på mange af dem vajer det Blå Flag som tegn på en vandkvaliteten i top.
Hent appen Naturlandet Lolland-Falster og få inspiration til ture og oplevelser i naturen med en digital guide i lommen. Du kan cykle, vandre, ride eller ro ved hjælp af ruterne i appen, og få forslag til aktiviteter undervejs.
Centralt på Lolland-Falster ligger den internationale lufthavn Lolland Falster Airport. Et godt udgangspunkt for at udforske øerne, hvor der også er mulighed for at prøve kræfter med svævefly og faldskærmsudspring.
Prøv kræfter med kitesurf og flyv rundt over vandets overflade hos Kitesurf & Paddle Lolland. Uanset om du er nybegynder eller erfaren på vandet, kan du være med.